MÆRKBAR: bliv en far, din familie kan mærke

MÆRKBAR er mit 1:1-forløb for fædre. Det består af 10 sessioner fordelt på tre faser over ca. 3 måneder. Alle sessioner foregår online og varer ca. en time.

Navnet har to betydninger. Du bliver bedre til at mærke, hvad der foregår i dig selv. Og du bliver mærkbar for dem, du elsker.

Book en gratis afklaringssamtale

Forløbet er til dig, hvis du kan genkende dig selv i en af de her

  • •Hverdagen kører på autopilot. Arbejde, aflevering, aftensmad og sengetid, og du kan ikke huske, hvornår du sidst havde en rigtig snak med dine børn.
  • •Du fungerer godt udadtil, men derhjemme er lunten kortere, end du bryder dig om.
  • •Du opdager, at du reagerer på samme måde, som du selv blev mødt som barn, og det vil du gerne ændre, før dine børn tager det med sig.

Forløbet passer bedst til dig, der gerne vil kigge ærligt på dig selv og er klar til at lave opgaver mellem sessionerne. Det er dig selv, vi arbejder med, og derfor kan hele familien mærke det.

Sådan er forløbet bygget op

FASE 1: ERKENDELSE

Se, hvad der styrer dig

Vi starter med at måle, hvor du står lige nu, så vi har noget konkret at sammenligne med til sidst. Derefter finder du ud af, hvorfor du egentlig vil forandre noget. Den dybe grund, der holder dig i gang, når det bliver svært. Du kortlægger dine mønstre og lærer at skelne mellem det, der rent faktisk sker, og den mening, du lægger i det. Det giver dig flere muligheder for at reagere anderledes.

FASE 2: RETNING

Slip det gamle, og vælg det nye

De fleste af os lever efter regler, vi lærte som børn, uden at vi selv har valgt dem. Her finder du de regler, og du finder ud af, hvad de har beskyttet dig mod, og hvad de koster dig i dag. Du beslutter, hvilke du vil beholde, og formulerer nye, der passer til den far, du gerne vil være. Til sidst finder du dine vigtigste værdier og gør dem til konkrete handlinger, som din familie kan se.

FASE 3: HANDLING

Bliv den mand, familien kan mærke

Den sidste fase tilpasses dig og det, der fylder mest for dig lige nu. Vi arbejder med de situationer, hvor det stadig er svært, fx konflikter derhjemme eller gamle reaktioner, der bliver ved med at dukke op. Forløbet slutter med en ny måling, så du tydeligt kan se, hvad der har ændret sig.

Det får du

  • •10 sessioner på ca. en time, online. Du slipper for transport, og sessionerne kan ligge, hvor det passer ind i din hverdag.
  • •Konkrete øvelser i hver session og opgaver mellem sessionerne, så forandringen sker derhjemme.
  • •En dagbog, hvor du undervejs skriver de situationer ned, hvor du reagerede automatisk, og hvad du gerne ville have gjort anderledes.
  • •En måling ved start og ved afslutning, så du selv kan se din udvikling.

Det starter med en gratis afklaringssamtale

Før vi starter, tager vi en snak på 45 minutter online. Vi finder ud af, hvor du står, og om forløbet passer til dig. Passer det, får du pris og alle praktiske detaljer, så du kan beslutte dig i ro og mag. Passer det ikke, siger jeg det ærligt.

Book en gratis afklaringssamtale